Padel Tennis

Vi har en helt ny bane klar til brug og er glade for at kunne tilbyde denne aktivitet som de første på Læsø.


Ny bane med støtte fra LAG LLSÆ

Med etablering af en ny Padel bane ved Idrætshuset, kan Vesterø Boldklub nu tilbyde optimale rammer for en forholdsvis ny sportsaktivitet, der i den grad er under udvikling i Danmark med stadig flere og flere udøvere.

 

Padel kan bedst beskrives som en blanding af det bedste fra Tennis, Bordtennis, Badminton og Squash. Der er enkle regler, glasvæggene hjælper med at holde bolden i spil så man får rørt sig, og da der spilles 2 mod 2 opstår der godt makkerskab og hyggeligt samvær. Sporten appellerer derfor til en bred gruppe af udøvere i alle aldre, og er en af Danmarks hurtigst voksende idrætsgrene.

 

Vesterø Boldklub forventer at der vil være en betydelig udlejning af banen i de kommende år, men samtidig er der en målsætning om at Padel også skal være en aktivitet med mange lokale brugere.

Derfor er der frem til 30.april 2023 lavet et introduktionstilbud, hvor man kan blive medlem og stifte bekendtskab med Padel for 100 kr.